onsdag den 5. oktober 2011

Fødselsdagskage

Min nevø skulle holde 2 års fødselsdag og jeg skulle medbringe kage. Bondegårdstemaet er en klassiker til sådanne størrelser, så den hoppede jeg også på.








Til min store overraskelse kunne mine to andre nevøer fortælle mig at fåret på kagen var et meget kendt får..som vist nok hed Timmi...... Eller Shaun på udenlandsk....










lørdag den 13. august 2011

Bryllupskage

En venindes søster skulle giftes og i den forbindelse spurgte de om jeg ville lave en kage. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Kagen skulle være til 100 personer så det er en stor kage der skal kreeres.
Bruden kom på besøg og vi tog en snak om hvordan kagen skulle se ud. Det skulle være en hvid kage men med sjov på toppen.Temaet var lidt alla prinsessen og frøen og farverne sku være friske. Gommen var glad for fiske så dette måtte også gerne være med på kagen.













Der blev bagt rimelig meget kage og lavet uanseelige mængder af fyld til sådan en kage. Der var dog lidt i overskud så det kom mine kollegaer til gavn. Jeg biksede en lille kage sammen, som blev smurt op med chokolade mousse (restfyld) og til sidst pyntet med lidt overskudsblomster.









Polsk 2011

Igen i år gik turen til den store polsk festival. Traditionen tro skulle jeg medbringe en kage. Jeg havde desværre ikke så meget tid til at kreere den store polsk kage i år, da jeg kom fra tre ugers ferie, kort forinden.
Derfor blev det til en "simpel" blomsterkage.








onsdag den 20. juli 2011

Pinsekage

Den årlige pinse stod igen i familiens tegn. Og traditionen tro skulle der være kage. Vi skulle tilbringe pinsen i det fynske hvor min mor er vokset op. Vi skulle bo på syd Fyn og vi skulle på tur ind til Odense og sejle på Odense å. Årets kage blev derfor inspireret lidt af stedet og programmet.









torsdag den 9. juni 2011

En travl weekend i kagernes tegn

Hold da op! Sikke en weekend. Jeg skulle kreere tre forskellige kager til levering fredag, lørdag og søndag. Det krævede lidt planlægning da jeg ikke har verdens største køleskab og køkken. Især, når man samtidig skulle forberede mad til kærestens fødselsdags fest hvor han havde inviteret en 40-50 stykker til kage og aftensmad. Derfor blev jeg nødt til at lave alle tre kager individuelt. så der var en konstant tilberedning af mousse til fyld og smørcreme til at spartle kagerne flot op.Bundene blev dog alle bagt på en aften.

Den første kage der skulle laves var til kærestens 30 års fødselsdag hvor der var en 40-50 mennesker. Temaet til festen var blå. Det vil sige at vi havde købt blå duge, servietter osv. Derfor skulle kagen også passe ind i temaet. 
Det blev sådan lidt en kunst kage med lidt blå mønstre.Inspirationen kom fra en vindmølle som vi havde købt til festen og motivet på servietterne. 

Anden kage som skulle leveres lørdag var en bestillingskage fra en kollega. Hun ville gerne overraske hendes mor som havde 76 år fødselsdag. Jeg havde modtaget lidt fotomateriale vedrørende hendes mor og hendes interesser. Hun var et rigtig have menneske med bondegård, sorte hængebugsvin,  frugttræer, blomster- og nyttehaver. Dette skulle jeg så søge at genskabe på en kage. Kagen krævede dog lidt mere pynt end den ovenstående så derfor måtte jeg også forbedrede den lidt inden- Derfor at det meste af pynten lavet i weekenden inden. Dette hjalp lidt på en presset tidsplan



Tror kagen faldt i god jord og at fødselaren kunne se sig selv i kagen.

Sidste kage var en lille kage til en venindes forældres sølvbryllup. Hendes søster vil gerne have en bryllupskage til sommer så derfor fungerede kagen som en lille smagsprøve. Desværre var der ikke så meget tid til at lave pynt, da "bestillingen" kom sent, så den blev lidt skrabet.


tirsdag den 3. maj 2011

Sørens fødselsdag

Min kæreste Søren har fødselsdag, og traditionen tro skal han have kage med på job. Som altid har han frit valg i forhold til kagens udseende. Så hvad ville manden så have..... Et Audi logo. Måske ikke lige drømme motivet for en som god kan lide at lave tegneserieagtige kager men hvad han ønsker skal han få. Til historien er der dog det faktum at han lige har fået sin nye bil (surprise.... En audi) og den er han ret glad for. Derudover så arbejder han jo også for Audi, så der falder vel at par fedterøvspoint af, hvis han har en audikage med på jobbet. Og her er resultatet så.






Det er en meget sort kage. Og alt var mit værktøj var smattet godt ind i sort farve bagefter. Bvadr! Men resultatet blev okay. Istedet for at indfarve store mængder fondant(sugerpaste) så have jeg fået indkøbt en spraydåse med sort maling. Dette kan varmt anbefales.

Der skulle også laves en kage til fødselsdagsmiddagen med familien. Temaet er stadig biler. Dog havde jeg lidt mere frihed så det blev måske en lidt mere tegneserieagtigt kage. I kagen lå også en skjult besked til min kæreste. Han fik en tur i to racerbiler på en bane i Vegas. Så derfor er der en racerbane på kagen.


fredag den 25. marts 2011

Barnedåbskage

Så fik jeg min første kagebestilling. En af mine venner skulle bruge en kage til sin nieces barnedåb. Jeg slog straks til og ideerne begyndte at boble. Temaet var lyserød - alt hvad den kunne trække.

Det blev en etagekage med masser af lyserøde blomster og topfigur. Jeg brugte en aften på at masseproducere blomster og et par aftener på at lave topfiguren. Topfiguren blev dog krøllet sammen et par gange, da kun det bedste var godt nok til min første kunde. Fin blev den dog - hvorfor købe topfigure når man kan lave dem selv :-). Det var min første kage hvor jeg benyttede silkebånd som pynt. Syntes faktisk at det fungerede meget godt - især til en barnedåb.

Kagen er en kombination af lyse- og chokoladekagebunde fyldt med hindbær-  og chokolade mousse. Planen var at kagen skulle bespise ca. 40 personen men kunne forstå på kunden at der var lidt flere kuverter i kagen.

Kagen var i tre etager.Officielt (altså hvad jeg har læst på internettet) så indeholder kagen 40 kuverter. Fordelingen skulle være følgende:

Kage 15 cm (top) 8 kuverter
Kage 20 cm (mellem) 12 kuverter
Kage 25 cm (bund)) 20 kuverter  

Her er lidt billeder af værket....


Kagen blev knivskarp i kanterne for  første gang. Dette skyldes at jeg jeg stablede og fyldte kagerne i formene. Jeg forrede kageformene med husholdsningsfilm så de var lette at få ud. Efter de havde stået i køleskabet i nogen timer (og blevet faste) kunne jeg vende bunden i vejret.Wupti så stod kagerne der bare. Skrabede lige kanten forsigtig inden smørcremen, så den blev helt skarp. Den blev smurt op to gange med smørcreme.

onsdag den 23. februar 2011

Den syge kagedame

Til min fødselsdag fik jeg dette kort fra min familie. Det beskriver faktisk ret godt hvem jeg er :-)

tirsdag den 22. februar 2011

Fondantfantomet endelig igang igen

Så er der igen liv på fondantfantomet.dk. Beklageligvis var, af ukendte årsager, min gamle blog gået ned . Derfor har jeg forsøgt at få stablet en ny, og endnu flottere blog på benene.
Hovedfokus på bloggen er kager. Jeg vil vise de kage projekter jeg sysler med, men også publicere opskrifter og fif til at lave kager.